Fodpleje er en grundig behandling af fødder der har hård hud, revner i hælene, problemer med neglene eller ligtorne.
 Fodpleje er også for livsnydere der gerne vil vedligeholde kroppen eller bare forkæle sig selv.

Synes du ikke dine fødder har meget hård hud, men godt kunne tænke dig en af de lækre fodbehandlinger, er der stadig mulighed for det. Du vil da få en ekstra pleje på en lidt anden måde.
OBS – Hvis dine negle er lakerede skal lakken være fjernet inden du kommer til din behandling i klinikken.

Jeg tilbyder følgende fodbehandlinger:

Alm. fodbeh.

Plejende fodbad, fjernelse af hård hud, nedgroede negle og ligtorne, pleje af fødder og negle.
Behandlingen afsluttes med behagelig fodmassage.

Luksus fodbeh.

Wellnes fodbad i plejende badesalt. Peeling af underben, der fjerner døde hudceller, gør huden blød samt modvirker udtørring. Under fodbadet nydes økologisk hyldebrus/myntebrus. Pleje af fødder og negle, evt. fjernelse af ligtorne og hård hud. Påføring af plejende creme på de relevante områder. Massage/zoneterapi (ca. 15 min).

DeLux Detox fodbeh.

Wellnes fodbad i plejende badesalt. Peeling af underben evt. hænder. Denne milde peeling fjerner affaldsstoffer, stimulerer hudens blodcirkulation og tilfører masser af næring i form af mineraler. Under fodbadet nydes velsmagende udrensende urtete af bl.a. brændenælde, citronmelisse, paderokke, pebermynte. Evt. vejledning vedr. smerter i fod/i relation til zoneterapi og styrkende øvelser. Dernæst tilbydes alm. fodpleje: Pleje af negle og fødder, evt. fjernelse af ligtorne og hård hud. Påføring af plejende creme på hænder, underben og fødder. Afslutter med udrensende og stabiliserende zoneterapi ( ca. 30 min.). Der er mulighed for at ligge ned under sidste del af behandlingen.

Mulighed for Tilskud

Pensionister kan ansøge om et udvidet helbredstillæg på op til 85%, hos deres kommune. Skema underskrives og stemples af fodplejeren, fodterapeuten hvorefter det afleveres på det gældende pensionskontor. Der betales fuld pris til fodplejeren, hvorefter kvitteringen sendes til pensionskontoret, der så indbetaler rabatten sammen med pensionen.

Online booking